september 21, 2018

Hvis du skal på vildmarkstur, eller en anden form for aktiv ferie med kammeraterne, så er det alfa omega, at du medbringer det rigtige udstyr. Det kan nemlig gå hen og blive nogle lange dage i det nordlige Norge, hvis ikke rygsækken passer dig ordentligt, eller hvis teltet driller ved opsætning. Er du en smule grøn indenfor denne ferieform, kan du med rette læse med her og forhåbentlig få et indblik i, hvad der er nødvendigt at have styr på i forbindelse med vildmarksudstyret.

 

Beklædningen – de tre lag

Grundlæggende bør du klæde dig i tre tekstillag, så kropstemperaturen kan reguleres ud fra de forventelige temperatursvingninger. Du bør her undgå bomuldsmateriale (holder på fugten) og i stedet klæde dig i uld eller fleece i forbindelse med inder- og mellemlagene. Yderlaget består af en jakke, og denne bør som udgangspunkt være både vand- og vindtæt. Det amerikanske friluftsbrand, Patagonia, er et af de førende udendørsmærker på verdensplan, og her går du meget sjældent galt i byen, hvis du skal have fat i f.eks. en varm og cool softshell til mellemlaget eller en slidstærk og funktionel jakke til yderlaget. Hvis du følger linket, kan du her finde et stort udvalg af mærket Patagonia. For resten er et par fornuftige vandrestøvler også essentielle (hvis du ikke allerede var klar over det).

 

Grejet

En ordentlig søvn er en utrolig vigtig del af en aktiv ferie, så derfor bør du også have det bedst mulige sovegrej – her tænkes der primært på sovepose og liggeunderlag. Soveposen skal gerne være let, men samtidig skal den også isolere grundigt, hvilket dunposer er bedst til. Hvad angår liggeunderlaget skal det både sørge for en god kropspositur samt beskyttelse fra jordkulde. Rygsækken er den sidste essentielle genstand, og det vigtigste her er, at den passer dig ift. ryglængde og hoftebredde. Kapaciteten (liter) er en smagssag, men rygsækken må heller ikke være for tung i sig selv.

0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *